VVS-arbejde i badeværelset

Efter at have fjernet alle fliser og gulv fra badeværelset, er det VVS-mandens tur til at tage over i badeværelset.

Han riller ud til der, hvor armaturerne skal placeres - badekarret bliver lavet om til en brusekabine, og så skal armaturet jo sidde noget højere. Vaskemøblet bliver også flyttet, da jeg har indkøbt et bredere møbel, end der var tidligere.



Alle rør bliver skiftet ud, så der nu ligger pex-rør. Der bliver trukket nye rør ned til varmtvandsbeholderen i kælderen. De nye rør kan heldigvis løbe langs med nedløbet fra toilettet, så de er forholdsvist nemme at trække ned.
Rørene samles i aflukket i hjørnet hvor også afløbet fra toilettet løber. Der er lagt nyt afløbsrør hen til afløbet i bruseren. Den gamle keramiske vandlås er blevet fjernet, for den er ikke længere nødvendig med de nye afløbsrør.


Jeg skal også tage stilling til, hvilken form for rist, jeg vil have i min brusekabine. Der er tilsyneladende tre typer at vælge imellem : den helt almindelige firkantede rist, en aflang rist som placeres langs med væggen og en trekantet rist, som kan placeres helt oppe i hjørnet. Efter lidt overvejelser vælger jeg den trekantede hjørnerist, som er et par 100 kr. dyrere end den almindelige rist - men dog ca. 500 kr. billigere end den aflange rist.

Der skal nu lægges rio-net på gulvet, som gulvvarmeslangerne kan fastgøres til. Et rio-net skal så vidt muligt helst lægges i et stort stykke - hvis ikke man kan det, skal man overlappe to eller flere rækker, så det ligger godt fast, når rørene fastgøres til det. Et enkelt stykke rio-net er kæmpestort, skal jeg hilse og sige - så jeg får det leveret af byggemarkedet. Derefter klipper vi det til med en jern-klipper, mens det ligger nede i min indkørsel og så skal det løftes op på første sal. Det er ikke specielt tungt, men det sviner enormt meget, for det er rustent og smitter af på alt, det rører ved. Derudover er det armeret jern, så hvis man rammer ind i noget, mens man går med det, så laver det mærker. Så det skal håndteres forsigtigt.
Rio-nettet bliver lagt op i badeværelset og klippet til de steder, hvor det støder imod. Derefter kommer VVS-manden og fastgør gulvvarmerørene med strips til rio-nettet.

Så nu er al VVS gjort klar til næste trin i badeværelsesprojektet :o)


6 kommentarer:

  1. Ser godt ud Hanne :o)

    Har I husket at "jorde" rio-nettet?

    SvarSlet
  2. "jorde" ? Det troede jeg, var noget man gjorde i stockcar-racing :oP

    Gør mig klogere :oD

    SvarSlet
  3. Så vidt jeg husker, så skal rio-nettet jordforbindes.
    Spørg lige din elektriker om det :o)

    SvarSlet
  4. Det bliver s'gu lidt svært eftersom der på nuværende tidspunkt ligger ca. 10 cm beton over rionettet *g*

    SvarSlet
  5. All the materials that are being used, on any new accomodations, or houses, must be professional instaled. I like to believe that you need to keep the contact with the instalers during the work since many changes can appear.

    SvarSlet